Forside Om mig Teori Træning Instruktør? BaBu NoseWork Links

En mantrailer er betegnelsen for hund der søger efter en person på baggrund af dennes personlige lugt (fært).

Alle mennesker lugter forskelligt. Vores lugt afhænger både af vores gener, vores alder og vores livsform. Der er stor forskel på børns lugt før de kommer i puberteten og kvinders lugt efter menopausen.
Vores individuelle lugt kan findes i de tusinder af hudceller som vi hele tiden mister.
Et menneske taber i gennemsnit 40.000 hudceller i minuttet. D.v.s. ca. 666 pr. sekund. Disse celler lægger sig forskellige steder og det er primært disse celler som mantrailerhunden følger. Hvis man forestiller sig at vi går og taber en masse Krøyerkugler på vores vej, kan vi få en idé om hvor færten kan findes.

Vores personlige lugt strømmer også ud af de sved- og talgkirtler som vi har på kroppen ligesom vores udåndning indeholder aromastoffer med vores individuelle lugt.
En mantrailerhund følger ikke altid direkte i personens fodaftryk ligesom en sporhunde som følger underlagets forrådnelsesfært, men finder personfærten der hvor blæsten har ført den hen. Mantrailerhunden bruger også den direkte fært fra personen, hvis den får mulighed fordet.
Sansynligheden for at finde en forsvunden person i et byområde er meget lille. Hvis det er mere end 6 timer siden at personen er forsvundet er der stor sandsynlighed for at vedkommende har taget en bil eller et andet transportmiddel og succesraten i USA ligger kun på omkring 33%. Jo ældre sporet bliver, jo mindre er sansynligheden for at man finder en person for enden af sporet. Vi bliver jo sjældent på samme sted ret længe af gangen.

 

Alderen har ikke den store betydning, når man træner hunden. Det vigtigste er at den er topmotiveret til at følge sporet gennem alle de fristelser som den møder på sin vej. Det kan være alt fra tissepletter, pizzabakker og katte. Hundeføreren skal kunne læse sin hund så man kan se, hvis hunden vælger at følge noget andet end det oprindelige spor.
Det er et træningsområde at få hunden til at fastholde netop den fært som den er blevet præsenteret for og ikke vælge en anden fært, som måske er friskere, men gerne vælge den friskeste af den rigtige fært. Personen kunne jo have krydset sit eget spor og så vil det være spild af tid at gå den rundtur.
Det tredje træningsområde er at vænne hunden til at arbejde på alle overflader og i alle miljøer. Her kan bl.a. biler være en stor udfordring. Både på grund af deres udstødning og fordi man kan blive kørt ned. Det er her hundeføreren kommer ind i billedet.

Hundeførerens opgave er primært at undgå at forstyrre sin hund, men lægge mærke til hvordan hunden arbejder. Her noterer man sig især trækket i linen, hvilken retning hunden hovedsageligt bevæger sig i, halens stilling og bevægelser, kropsholdningen og hovedets stilling. Alt det er med til at afgøre hvor koncentreret hunden arbejder. Samtidig følger man med i hvor man går. Er der sideveje eller andet og hvor viser hunden tydeligt at den har fat i sporet. Der er stor sansynlighed for at hunden mister sporet undervejs. Det er derfor vigtigt at man kan finde tilbage til et sted hvor hunden var sikker. Hunden bestemmer 90% af tiden, men hundeførerens 10% observation, registrering og taktiske overvejelser er af stor betydning.
Hvis man vil uddanne sig til et effektivt mantrailerteam må man være klar over at det vil kræve meget træning. Man er nød til at gå ind for sagen med hele sit hjerte da mantrailing ikke er et håndværk, men en kunstart, hvor ens samarbejde med hunden skal gå op i en højere enhed for at det lykkes.

Da hunden kun følger sporet, hvis den synes at det er sjovt bliver den daglige træning oftest opdelt i små momenter hvor der trænes på afledninger, forstyrrelser, discriminering, miljø og forskellige overflader. Der arbejdes ikke med ret lange eller særligt gamle spor, når hunden skal trænes. Alder og længde bruges primært træning af hundeførerens evne til at læse hunden, holde styr på hvor de har været og lægge en taktik for at finde frem til den person som har gået ruten.